Artiklen er oprindelig bragt af Dahl Advokatpartnerselskab

Selv en professionel rådgiver kan begå fejl. Faglige fejl, der medfører et tab for klienten. Men i hvilket omfang kan rådgiveren drages til ansvar? Og hvilke konsekvenser har det for rådgiveren? Vi ser på, hvilke muligheder man har som klient, hvis man vil gøre et rådgiveransvar gældende, og hvad man som rådgiver gør, hvis man får gjort et sådant ansvar gældende imod sig.

Erstatningsansvar, disciplinæransvar og strafansvar. Det er tre former for ansvar, der kan gøres gældende, hvis en rådgiver laver faglige fejl. I denne artikel tager vi dig igennem reglerne for de tre typer ansvar og besvarer blandt andet spørgsmålene:

• Hvornår kan der gøres henholdsvis et erstatningsansvar, disciplinæransvar og strafansvar gældende?
• Hvilke regler er specifikt gældende for hhv. revisoransvaret og advokatansvaret?

Særligt for professionelle rådgivere såsom revisorer og advokater er, at de er underlagt en såkaldt professionsnorm, hvorefter rådgiverens ansvar vurderes strengere end et almindeligt erstatningsansvar. Rationalet bag dette er, at man som klient har en berettiget forventning om, at rådgiveren besidder det fornødne kvalifikationsniveau. Rådgiveren har en særlig indsigt indenfor sit fagområde, som også medfører et tilsvarende skærpet ansvar. Rådgiveransvaret omfatter både egentlige rådgivningsfejl, samt mangelfuld og manglende rådgivning.

Herunder er reglerne for udøvelse af hvervet som revisor og advokat selvstændigt reguleret og i øvrigt underlagt særlige branchemæssige regler. Revisorer er underlagt revisorloven, som bl.a. angiver vilkårene for udførelse af opgaver i forbindelse med revision, jf. revisorlovens § 1. Advokater er underlagt de advokatetiske regler og reglerne i retsplejeloven kapitel 12 om udøvelse af advokatvirksomhed. Hermed følger, at advokater bl.a. skal udvise en adfærd, der stemmer overens med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126.

Rådgiveren kan ved tilsidesættelse af sine pligter enten ifaldes et erstatningsansvar, disciplinæransvar – eller sommetider også et strafansvar. I det følgende vil vi gennemgå de tre former for ansvar, men først og fremmest ser vi på, hvornår en fejl er klientens eget ansvar.

Identifikation mellem den skattepligtige og rådgiveren

Rådgivere antages ofte i forbindelse med bistand med den skattepligtiges oplysningsforpligtelser over for skattemyndighederne, herunder med selvangivelser, eller til rådgivning om skattemæssige forhold. Udgangspunktet i forbindelse hermed er, at der er identifikation mellem den skattepligtige selv og rådgiveren. Rådgiverens afgivelse af oplysninger er derfor bindende for den skattepligtige. I tilfælde, hvor rådgiveren eksempelvis har bistået med den skattepligtiges selvangivelse, anses selvangivelsen som afgivet af den skattepligtige selv.

Hvornår gælder erstatningsansvaret?

Erstatningsansvaret for rådgivere kræver – som for alle andre – at de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Rådgiveren skal altså have foretaget en handling/undladelse af culpøs karakter (forsætligt eller uagtsomt), som medfører et tab. Et ansvar forudsætter yderligere, at der er kausalitet (årsagssammenhæng) mellem handlingen/undladelsen og selve tabet. Sidst skal der foreligge adækvans (påregnelighed), hvilket indebærer, at den indtrufne skade og dertilhørende tab er en for rådgiveren påregnelig følge.

Såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, er der grundlag for at kunne gøre et erstatningsansvar gældende overfor rådgiveren.

Hvornår gælder disciplinæransvaret for revisorer?

Udover et erstatningsansvar, kan revisorer og advokater også ifaldes et disciplinæransvar. Klienter eller andre, der er blevet berørt af den rådgivning, som en revisor har udført, og som derved har en anerkendelsesværdig interesse, har mulighed for at klage til Revisornævnet over en revisors rådgivning. Revisornævnets sanktionsmuligheder indebærer tildeling af advarsel eller bøde på op til 300.000 kr. for tilsidesættelse af revisorens pligter. Ved tilsidesættelse af særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhøje bøden til 600.000 kr., jf. revisorlovens § 44. I tilfælde af grov eller oftere gentaget forsømmelse, kan Revisornævnet også frakende (evt. betinget) vedkommendes godkendelse som revisor i nærmere bestemte perioder. Hertil følger en adgang for revisoren til domstolsprøvelse af Revisornævnets afgørelse, hvor retten kan vælge at stadfæste, ophæve eller ændre nævnets afgørelse.

I praksis er der i løbet af de seneste år sket en stigning i antallet af pålagte bøder. Revisornævnet kunne ved årsberetningen for 2021 berette om, at der i løbet af 2021 i alt var blevet pålagt bøder for 7.605.000 kr. Nævnet modtog i årets løb 105 sager, hvilket ikke er en uvæsentlig stigning sammenlignet med de 89 sager, der blev modtaget i 2020. Og sammenlignet med niveauet for 2019 er der tale om mere end en fordobling. Ifølge Revisornævnet skyldes stigningen, at Erhvervsstyrelsen har iværksat en omfattende undersøgelse af, i hvilket omfang godkendte revisorer har bestyrelsesposter eller investeringer, der kan medføre tvivl om deres uafhængighed.

Hvornår gælder disciplinæransvaret for advokater?

Advokater kan ifaldes sanktioner fra Advokatnævnet. Advokater kan pålægges en bøde på op til 300.000 kr., hvis advokaten har tilsidesat de pligter, der følger af loven. Ved tilsidesættelse af grov karakter kan Advokatnævnet forhøje bøden til 600.000 kr. Ved grov eller oftere gentagen overtrædelse kan Advokatnævnet betinget frakende advokaten retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til helt at udføre advokatvirksomhed. Den betingede frakendelse sker i en prøveperiode på op til 5 år. Advokatnævnet kan også ubetinget frakende advokaten retten til at udøve advokatvirksomhed fra 6 måneder til 5 år, eller indtil videre, jf. retsplejeloven § 147 c.

I tilfælde, hvor en advokat har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagne overtrædelser, og adfærden giver grund til at antage, at den pågældende advokat ikke for fremtiden vil udøve sit hverv på forsvarlig måde, kan Advokatnævnet frakende advokaten retten til at udføre sager eller forretninger på nærmere angiven karakter eller retten til helt at udøve advokatvirksomhed. Frakendelsen sker i en periode fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre, jf. RPL § 147 c, stk. 8. Efter § 147 c, stk. 5.Advokatnævnet kan også under selve behandlingen af en sag efter § 147 c, stk. 8, midlertidigt frakende en advokat retten til at udøve advokatvirksomhed. Det sker, hvis Advokatnævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om, at betingelserne om frakendelse er opfyldt, og at der er overhængende fare for, at advokaten vil tilsidesætte sine forpligtelser. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forudsættes det, at der er tale om særlige omstændigheder, hvor advokatens adfærd er forbundet med direkte og overhængende fare for klienternes midler eller advokatreglerne i øvrigt.

I Advokatnævnets årsberetning for 2021 kunne nævnet berette om, at antallet at pålagte bøder ikke er ændret væsentligt i forhold til 2020.

Hvornår gælder strafansvaret?

Udover et erstatningsansvar eller et disciplinæransvar kan rådgiveren under nærmere omstændigheder også ifaldes et strafansvar. Ansvaret kan bestå af et professionsansvar eller et virksomhedsansvar. Ansvarssubjektet kan være en rådgiver, der på sin klients vegne har overtrådt bestemmelser i skatte- eller afgiftslovgivningen. Derudover kan ansvarssubjektet også være et selskab i tilfælde af, at fejlen ikke kan henføres til en bestemt medarbejder.

Først og fremmest kan der gøres et direkte ansvar gældende over for rådgiveren. Men derudover kan der også gøres et medvirkenansvar gældende efter STRFL § 23. Der er tale om et selvstændigt ansvar, hvilket indebærer, at den pågældende rådgiver kan ifaldes et ansvar, uanset om der kan gøres et strafferetligt ansvar gældende mod klienten. I praksis er det især i forbindelse med rådgivning og deltagelse i planlægning mv. af økonomiske dispositioner som led i skatteunddragelse, at dette medansvar kan blive aktuelt. Derudover ved medvirken til selve den strafbare handling, f.eks. ved udfærdigelse af urigtige regnskaber. Fælles er, at der gælder et krav om tilegnelse.

Når ansvaret er delt

En sigtelse af rådgiveren for overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen udelukker ikke, at den skattepligtige også selv kan blive sigtet for overtrædelsen. Skattestyrelsen foretager en konkret vurdering af, hvorledes ansvaret evt. skal fordeles mellem rådgiver og klient. I tilfælde hvor rådgiveren har begået væsentlige fejl, kan grundlaget for samtidigt at statuere et ansvar hos den skattepligtige ofte mangle.

Samlet kræves en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, når det skal fastlægges, om rådgiveren kan ifaldes et rådgiveransvar.

Artiklen er udarbejdet af Advokat Bent Ramskov. Bent Ramskov underviser på følgende kurser hos ADVOkurser.dk:

Skattefri omstruktering, hvor du kan få indblik i skattefri omstruktering af af selskaber.

Laberbeskatning af selskabers fast ejendom, hvor du kan blive klogere på de skattemæssige rammer bliver for den nye beskatning.

Generationsskifte, der omhandler personejet virksomheder og personligt ejede aktieanparter.

Skattefri virksomhedsomdannelse af personligt ejede virksomheder

Aktuel skat 2022, hvor de mest praktisk relevante lovtiltag på skatteområdet gennemgås for perioden januar 2022 til og med april 2022