Malene Lei Raben blev uddannet som jurist. Nappede et 13-tal i forbrugerret og et 11-tal i skriftlig skatteret og afsluttede studiet med det eftertragtede snit på langt over 9. Vælge og vrage kunne hun, og gjorde hun – hvorfor hun straks efter studiet betrådte de bonede gulve hos et prestigiøst advokatfirma. Siden blev hun mere tiltrukket af underholdningsbranchen og forlod for nyligt et lederjob på TV 2 og deklarerede i en alder af 48 år på forsiden af Politiken, at hun har forladt kontoret for good. Nu håber hun på at kunne leve af at skrive.

…men hvorfor blev hun egentlig overhovedet advokat?

”Det er fanme et godt spørgsmål. Jeg kan slet ikke huske, at jeg udfylde ansøgningsskemaet. Jeg ville egentlig læse musik. Min mor var jurist, og selvom hun på ingen måde har blandet sig i mit studievalg, så endte jeg på det samme studie.

Jeg var meget glad for at begynde på studiet men også lidt rystet. Det var et stort kulturchok i forhold til det langt mere blandede københavnermiljø, jeg selv kom fra. Der var en større gruppe, som kom fra Charlottenlund og de meget privilegerede familier, og jeg kunne se, at alle dem, der ikke havde deres baggrund gjorde meget for at ligne dem. Jeg anede ikke at vi boede i et klassesamfund, men jeg blev klogere … Nogle havde en særegen stil ved studiestart, men efter et par måneder på studiet rettede også de til med blå button-down-skjorter og perleørenringe. Det er generelt en ærgerlig ting ved jurister, at de tror de behøver ligne hinanden og mime overklassen. Dengang var det meget udbredt, at alle skulle ende i den samme uniform, have det samme sprog, den samme livsstil, de samme drømme og den samme type kæreste.”

Hvad kunne du bedst lide ved studiet?

”Mine studiekammerater. Men studietiden var generelt fed; der var en masse aktiviteter, og jeg havde nemt ved at forstå fagene. Selvfølgelig er der en udfordring i at sætte sig ind i ejendomsret og international privat- og procesret, hvor man virkelig skal kunne holde tungen lige i munden, men jeg blev intellektuelt udfordret, og det tændte mig. Jeg tænkte ikke over, hvad jeg ville være. Det slog mig, at mange tilsyneladende udelukkende var drevet af, at de ville tjene mange penge og derfor skulle de være partnere på et stort advokatkontor. Det var som om at de fleste delte denne drøm. Der var ikke så meget idealisme og tanken om at komme ud i en kommune virkede meget afskrækkende til trods for, at jeg tror det er jobs med stor lokal indflydelse og høj tilfredsstillelse. Måske vidste vi bare for lidt? Vi var i hvert fald utroligt arrogante. Jeg synes jeg måske ser en lidt større idealisme hos de nyudklækkede jurister i dag.”

Hvornår har du været lykkeligst i dit arbejdsliv?

”Jeg var lykkeligst i mit arbejdsliv på to forskellige tidspunkter, som begge er kendetegnet ved at være de år, jeg udviklede mig allermest fagligt. Første gang var i den tidlige start af min karriere, efter jeg havde forladt et job som fuldmægtig i advokatfirmaet Kromann og Reumert efter bare et år. Jeg sad med nogle hæslige sager, hvor jeg skulle indkræve meget store beløb hos almindelige mennesker i kølvandet på firsernes skattefiduser med skibe på anparter. Jeg fandt det direkte modbydeligt og til sidst sagde jeg op.”

Det at blive advokat

”Derefter fik jeg job i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvor jeg fik min uddannelse som advokat under et af de dygtigste og sødeste mennesker, jeg nogensinde er stødt på: Helge Werner.

Det er meget vigtigt, at man møder en i starten af sin karriere, der stiller meget høje faglige krav. Det skal være en, der er superpertentlig med stavefejl, pædagogisk fremstilling, udfordrer en på den juridiske analyse, argumentationsteknik, klienthåndtering osv.

Det er superubehageligt at få rettet sine ting hele tiden, men man lærer bare noget af det. Det er frem med den røde pen - alt andet er misforstået godhed! Man skal huske, at man ender med at sælge højt specialiserede ydelser, der koster meget, ergo skal man også tilslibes og forædles. Helge Werner tog sig så god tid at lære mig alt, han var fagligt dygtig og samtidig en vanvittig morsom og fin mand.”

Det at blive forretningskvinde

”Det andet tidspunkt, var mine formative år som forretningskvinde, da jeg var med i ledelsen hos BLU A/S – selskabet bag først ”Stjerne for en aften” og senere ”X-factor”. Blu var en nyetableret virksomhed, og jeg var med næsten fra starten som den femte medarbejder. Ejeren Henrik Hancke gav mig en kæmpechance dengang, og ham og hans partner Per Zachariasen var simpelthen så givende at arbejde sammen med. At opleve en iværksættervirksomhed for fuld udblæsning er noget af det mest berusende i verden. Vi skelede ikke til arbejdstid og havde et tæt sammenhold. Der var meget vi ikke vidste, men som vi bare sprang ud i, og heldigvis gik det meste godt. Vi måtte fordele opgaverne mellem os; jeg fik ansvar for økonomi, relation til bank og investorer og for forhandlinger med strategiske samarbejdspartnere i ind- og udland uden økonomifaglige forudsætninger. Det var en vild periode, hvor vi gik fra en omsætning på knap 3 mio. kr. til 75 mio kr. på 1 ½ år. Så sidder man og er advokat og er tændt på iværksættermiljøet, så er det bare med at komme i gang og ikke vente for længe. At være advokat er at se farer alle vegne og advare mod risici, og man belønnes ikke for at begå fejl. Iværksættermiljøet er præcis det modsatte. Her skal man tage chancer og lever med et vist mål af fejl, så længe man lærer af dem.”

Hvornår har dit karriereliv og familieliv trivedes bedst?

”Helt klart da jeg var selvstændig advokat i 8 år. Jeg havde masser af sager, en god indkomst, en overkommelig arbejdstid og aldrig stress. Jeg mistede ikke en halv times nattesøvn over sager i den periode; det var skønt! Det var måske ikke så fagligt udviklende, men jeg kunne høste af og leve af den erfaring, jeg havde opnået i årene forud. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ville ønske jeg havde tænkt mig lidt mere om under de første 10 år af min karriere i forhold til familien. Særligt når man er med til at køre en iværksættervirksomhed i gang, betaler man en høj personlig pris. Jeg ville ønske, jeg havde taget den lidt mere med ro i de år og ikke kørt mig selv helt så hårdt. Det kunne nok have ladet sig gøre, hvis jeg havde været mere bevidst om det. Vores karrierer tager typisk fart samtidig med, at vi får børn, og det er utroligt svært at balancere. Jeg hentede stort set ikke mine børn i 10 år og havde hjælp til det meste, men alligevel blev jeg slidt. Der findes sikkert nogen, der har bedre styr på de fundamentale ting, men jeg fandt det decideret umuligt at være fuldt tilstede i både familielivet og en karriere på højtryk, og så blev det familien, der blev nedprioriteret. Efter fem år hos BLU A/S sagde jeg op, efter jeg havde forestået salget af virksomheden til en stor international mediekoncern. Jeg følte mig færdig med opgaven. Derefter blev jeg direktør på Vega – i knap to år, som også var meget hæsblæsende, men hvor jeg også var med til at realisere det bedste regnskabsår i VEGAs historie. Men VEGA åd også mit liv, og det ville jeg simpelthen ikke mere. Jeg havde nået et mætningspunkt og var blevet mere bevidst om mine prioriteringer. Jeg følte jeg havde været fraværende de første ti år af mine børns liv. Nu handlede det om at have harmoni i min hverdag, og så blev jeg selvstændig. Det mere frie liv gav mig også mulighed for at prøve andre ting af. Jeg skrev fast for Politikens debatsektion i otte år og blev Smagsdommer på DR K. Begge ting var meget gode oplevelser. ”

Hvad har været dit vildeste karriereskift?

”Da jeg blev tv-vært. Jeg sagde op i DA, fordi jeg synes det var for tidligt at beslutte mig for at blive for evigt i dét miljø, og fordi jeg var tiltrukket af fest og farver. Jeg var i en mellemfase havnet på et advokatkontor, hvor jeg blev uddannet i entertainment-området men kedede mig gudsjammerligt. En dag gjorde jeg noget modigt, som jeg tror de færreste jurister gør. Jeg ringede direktøren for Skandinavisk Filmkompagni op. Jeg kendte absolut ingen i mediebranchen men vidste, at det var den vej jeg ville. Jeg synes ikke, man ikke skal være bange for at ændre sin tilværelse markant. Mange jurister tror, man skal reflektere på et stillingsopslag og sende sit CV på sådan en tør, Statstidende-agtig måde. Men nej. Man skal være direkte og lidt fræk. Det er sådan jeg har fået samtlige mine gode jobs. Jeg har ikke søgt et eneste af dem på traditionel vis men er kommet i kontakt med dem via netværk. Jeg husker, hvordan jeg sad og kiggede på trykknaps-telefonen, tog mod til mig og fik ham i røret. Det var det mest grænseoverskridende, jeg nogensinde havde gjort i en faglig sammenhæng. Og det mest ufornuftige. Han sagde: ”Kom herud til et møde”.

Jeg forklarede programchefen Kim O’Strit, hvordan jeg ville væk fra advokatkontoret og over på den producerende side, og svaret lød: ”Du kan få et job som researcher på Go’Morgen Danmark, men vi mangler også en vært på TV 2’s forbrugermagasin Boomerang.”

Dét ville jeg gerne prøve! En formiddag tog jeg en taxa i mit pæne advokattøj ud til prøvefilmning hos Metronome på Amager. Jeg skulle hyggesludre med Søren Caster og interviewe en gæst. Om aftenen ringede de og sagde, at jeg var ansat som TV-vært. Så gik jeg fra den velbetalte, trygge ansættelse og fremtid til en tremåneders kontrakt i en helt ny branche, som endte med at blive mit hjem i 16 år - dog ikke som vært men som leder, jurist og forretningsfører.”

Din største bommert

”Gisp! Det var hos BLU A/S. Jeg overså, at vores transportforsikring for noget meget dyrt TV-udstyr ikke gjaldt ved fragt udenfor EU og vi skulle producere i Estland, inden de blev EU-medlemmer. Og selvfølgelig skete der det, at kranen på kajen tabte en container og noget blev smadret. TV-folk er nogle af de mest opfindsomme og løsningsorienterede mennesker der findes, så de løste det hurtigt, men potentielt stod vi med et meget stort tab. Heldigvis gik det langtfra så galt, da vi kunne gennemføre optagelserne med noget lejet udstyr og de materielle skader viste sig at være mindre end først antaget.  Jeg husker, hvordan jeg med brændende kinder gik ind til den øvrige direktion for at fortælle det, men de tog det helt cool.”

Din største sejr

”Min største sejr var en sag jeg førte for Dansk Arbejdsgiverforening og HORESTA. Tilbage i 90’erne var der en faglig konflikt i Nyhavn, som betød at der ikke blev hentet skrald i tre år. Det var en meget kendt og berygtet sag, som tilsyneladende ingen kunne løse, indtil jeg vandt den i Arbejdsretten. Jeg var højgravid med min yngste datter, da jeg procederede og meget stolt over, at jeg vandt.”

Dine bedste tre karriereråd til jurister/advokater

Første karriereråd

”Man skal ikke spørge sig selv om, hvad man gerne vil være, men hvilken type liv, man gerne vil have. Det er livsstilen der betyder, om du bliver glad. Trives du med faste rutiner, har du brug for frisk luft og frihed, elsker du at bliver udfordret eller har det bedst med mere rutineprægede opgaver og så fremdeles. Mine behov har ændret sig med årene, det tror jeg det gør for mange, og det skal man heller ikke være bange for at lytte til og justere efter. Fordi man f.eks. én gang har været glad for en type erhverv, kan det sagtens ændre sig. Min kerneværdi for eksempel er frihed. Det er vigtigt at blive skarp på, hvilke kerneværdier man har, og hvad der er vigtigt for en, og hvad der driver en. Jeg brugte en del tid på at prøve at være som de andre, men den største frihed er at blive sig selv.”

Andet karriereråd

Vær modig og skab dine egne chancer. Nogle har ikke den trang og bliver hos det samme advokatkontor i 40 år i træk, og det er også fint, men kan du mærke noget kalde på dig, så gør det og lad være med at udsætte det for længe. Man lærer at være modig ved at kaste sig selv ud i nogle situationer, man ikke tror, man kan mestre. Når man ikke dør af det, bliver man et større menneske. I Danmark dør man jo ikke af at slå en skævert, så vi burde jo have gode forudsætninger for at kaste os ud i på det dybe vand. Jeg tror det er individuelt, hvad man trives med men tror omvendt også, at hvis man ikke udfordrer sin grænser en lille smule og altid bliver i den zone, man føler sig 100% tryg ved, så skrumper den grønne zone gennem årene. Det ender med, at man tør mindre og mindre og til sidst går rundt i den samme stue og er bange for at gå ud!.”

Tredje karriereråd

”Man skal være realistisk, når man stifter familie. Man skal træffe nogle meget klare aftaler om hvem, der gør hvad i familien, så kvinderne ikke hænger på det hele, men jeg er generelt mere fortrøstningsfuld med de unge mænd i dag. Derudover skal man huske, at arbejdslivet typisk varer længe, og at toget ikke kører fra en, fordi man drosler lidt ned i nogle år, mens børnene er små.”

Det store livsråd

”Mit personlige mantra som jeg selv lever efter nu er, at det ikke handler om at vinde, men om at være glad. Det er højst sandsynligt noget sludder for andre, for der er masser af situationer, hvor det faktisk handler om at vinde (en sag, en fodboldkamp, jobbet, pigen mm) men jeg er ovre den fase heldigvis. Så jeg vil nok hellere sige: hver livsfase har sine mål. Man er drevet af forskellige ting på forskellige tidspunkter, og man skal være i stand til at smide det fra sig, der hen ad vejen begynder at stramme. Måske jeg falder tilbage på mod. Det er fedt at være lidt modig.”

‍